Bettefanden

Johannes Jensen, bedre kendt under sit øgenavn Bettefanden. Han var sammen med Lorentz Meyer komplottets største skurk. Johannes Jensen blev født i 1801 af omrejsende forældre, senere slog familien sig ned i Stenild ved Hobro, hvor han også blev boende efter sit giftemål. Johannes Jensen var først i skomagerlære, og siden i urmagerlære inden han begyndte på sine røvertogter. Bettefanden, der var noget skrutrygget og lille af vækst, kun 58 tommer høj, fik sit øgenavn på følgende vis: Til ét af sine første røverier havde han for at skjule sin let genkendelige skikkelse lånt en kohud, hvor hornene endnu sad på. Iført kohuden brød han ind hos en gammel kone, og skræmt fra vid og sans troede hun, at det var selve Fanden, hun havde foran sig og lod ham derfor røve. Efter denne opfindsomme maskering hed han i folkemunde aldrig andet end Bettefanden, et navn der hang ved ham til hans død.

Banden

Banden blev opkaldt efter Lorentz Meyer, da han var den første, som blev fanget, men den kunne måske lige så godt have heddet Bettefandens bande, thi han er den mest fremtrædende figur, både i retsprotokollerne og i de gamle sagn. I næsten alle sagn om bandens bedrifter er Bettefanden hovedaktøren, bistået af enkelte andre banditter, Lorentz Meyer, Anders Hansen Nørager og Peter Hjorth.

Om Bettefanden går der mange historier. En beretning fortæller, at når han har være ude i en god forretning lørdag nat, sad han om søndagen andægtigt i Stenild Kirke.

Kommissionssagen

Inden kommissionssagen begyndte i 1837, havde Bettefanden allerede været i tugthuset et par gange. I 1836 idømtes han således 2 x 4 dage på vand og brød for hor – han havde i nødstilfælde delt seng med Ane Marie Klottrup, ét af bandens offentlige fruentimmere.

Bettefanden hed ikke Bettefanden for ingenting, han var en snu og lumsk røver. Om hans tilfangetagelse fortælles det:

Dengang de ville fange ham, gemte han sig i nogle underjordiske gange, der var nede under huset, og de kunne ikke finde ham, så omringede de huset med en afdeling af Randers Dragoner og stak ild på huset. På den måde fangede de ham, og han kom i tugthuset. Ved kommissionsdomstolen blev Bettefanden anklaget for i alt 47 forbrydelser.