Udbryder kongen Lorentz Meyer

Del på facebook
Troldeskoven-efteraar

Udbryder kongen Lorentz Meyer

Lorentz Jacob Meyer blev født år 1800 i Aalborg. Som ung kom han i skomagerlære, og efter udstået læretid slog han sig ned i Randers som skomagersvend.

Han førte ved siden af sit arbejde et udsvævende natteliv, som krævede mange penge.

Hans kriminelle løbebane begyndte med et indbrud hos hans gamle mester i Aalborg og førte til den første tur i tugthuset. Efter sin frigivelse herfra vendte Lorentz Meyer tilbage til Aalborg, og han gik nu for alvor ind i kriminel virksomhed. Han blev snart den førende i byen på dette område, og han og hans bande vakte skræk og rædsel i hele Nordjylland.

I fangenskab

Da han langt om længe blev fanget, fortælles det, at han var vanskelig at holde indespærret. Den historie gik mellem folk, at Lorentz Meyer kunne blæse låse op. En gammel mand har fortalt:

Og det stemte på en måde godt nok, for inde mellem underkæben og tænderne gemte Lorentz en stump urfjeder, der var tildannet som en sav, og med den kunne han sidde og file sig løs. Da det instrument blev opdaget og frataget ham, måtte Lorentz kønt blive, hvor han var sat.

Én af de gange Lorents Meyer skal have rømt fra sit fangehul under Aalborg Slot, satte han vagtmandskabet, politiet og hele vægterkorpset på den anden ende. Lorentz Meyer var ikke til at finde nogen steder, man ledte hele natten i slotsparken og voldgravene, men uden resultat. Da man næste dag igen gennemsøgte voldgravene, denne gang med lange stager, fandt man den undslupne Lorentz Meyer. Han havde hele natten stået i vand til livet og dukket sig ned under vandet, når sivene blev undersøgt, men de lange stager kunne han ikke skjule sig for, og han måtte med tilbage til fangehullet.

Kommissionssagen

Lorentz Meyer blev under kommissionssagens forløb tiltalt for ikke mindre end 82 forbrydelser, så det var ikke helt uden grund, at banden blev opkaldt efter ham.

Aage Egholm

Aage Egholm

Giv en kommentar

Seneste indlæg

Følg os

Del på facebook

Post kategori