Du kender sikkert Rebild Bakker, men ved du også, at det slet ikke er rigtige bakker? Det kan du bl.a. høre om, hvis du tager med på denne tur. Vi skal også snakke om nogle af de vilde dyr, der levede i området under og efter istiden, ligesom jeg vil fortælle om krybskytten Lars Kjær og vise det hus, som han selv byggede og boede i indtil sin død i 1946.
Mine fortællinger krydres med billeder og andre visuelle indslag for at lette forståelsen.
Turen henvender sig derfor specielt til børnefamilier og barnlige sjæle, men andre er også velkomne.
Vi slutter af i Max Henius hytten med pølsehorn og juice fra Rebildhus.
Praktiske oplysninger:
Turen er på ca. 3 km og foregår i ujævnt og kuperet terræn.
Det er en god ide at klæde sig på efter ”lag på lag”- princippet, så påklædningen kan justeres undervejs.
Husk solidt og fornuftigt fodtøj.
Hunde i snor er velkomne, men vær opmærksom på, at vi passerer indhegninger med dyr, hvor der er færiste, som hunden evt. skal løftes over.
Turen er ikke egnet for barnevogne eller gangbesværede.
Turen gennemføres ved minimum 6 deltagere.
Tilmeldinger
Tilmeldinger er lukket for dette arrangement.